Boganmeldelse af Biernes Historie

Foto: Anna Kjær Voss

Foto: Anna Kjær Voss

Bogen er skrevet af norske Maja Lunde, udgivet i 2015 på forlaget Aschehoug og breder sig over 455 sider.

Lad mig begynde med at fortælle, at bogen er en skønlitterær bog og dermed fiktion og pure opspind. Ikke desto mindre tager den fat på et meget relevant og aktuelt tema. Bogen handler nemlig, som titlen afslører, om biernes historie eller måske nærmere biernes forsvinden, og hvilken betydning deres forsvinden får for livet på jorden små hundrede år fra nu. Bierne spiller en vigtig rolle i tilblivelsen mange af de afgrøder, som er en del af vores kost - ved at flyve fra blomst til blomst og bestøve dem på kryds og tværs.

Resume

Bogen følger parallelt tre personer i forskellige årstal på hvert deres kontinent med næsten 100 år imellem hver. Årene er 1852, 2007 og 2098.

Tao er den første hovedperson, som man møder i bogen. Hun lever i Kina i år 2098, sammen med sin mand og deres søn. Tao og hendes mand Kuan arbejder med at bestøve blomster per håndkraft, da bierne er forsvundet og det er den eneste måde hvorpå de kan få mad. Alle de voksne i deres landsby knokler, og de har kun en årlig fridag, hvor de plejer at mødes inden i byen til en stor komsammen. Men den årlige fridag i år 2098 ønsker Tao at tilbringe med hendes lille familie i stedet for hele landsbyen. Så hun får overtalt Kuan til at de tre skal tage på picnic i stedet. Imens de sidder og nyder naturen, går sønnen Wei Wen på opdagelse i skoven. På et tidspunkt bemærker Tao og Kuan, at Wei Wen har været væk længe, og de begynder febrilsk at lede efter ham. Kuan finder ham, men Wei Wen er næsten helt livløs. De skynder sig ind til byen og Wei Wen bliver kørt på hospitalet. Tao og Kuan må ikke se ham og de finder efter nogen tid ud af, at han er blevet sendt til Beijing. Der er noget, der bliver holdt hemmeligt for Tao og Kuan, og Tao, der ikke kan forlig sig med bare at vente derhjemme, rejser efter. Her begynder hendes lange rejse rundt i den næsten helt forladte hovedstad og jagten på at finde Wei Wen og opklare, hvad der er sket med ham.

Den fallerede biolog William lever i år 1852 i England med sin børnerige familie, med syv døtre og en søn. Familien lever af den frøbutik, som William driver eller rettere drev, for han har mistet livslysten og ligger og syner hen i sit soveværelse. Han var en lovende insektforsker, men blev valgte familielivet over forskningen, som hans gamle lærermester Rahm siger til ham på et tidspunkt. Og i bogens begyndelse befinder William sig i et stort mentalt mørkt hul. Men i løbet af bogen får han med hjælp af blandt andet datteren Charlotte til at finde fornyet energi og komme tilbage på sporet af sit kald, nemlig bierne og deres liv.

Den sidste af bogens hovedpersoner er biavleren George, der bor i Ohio, USA, sammen med sin kone Emma, med hvem han har sønnen Tom, der er flyttet hjemmefra, da han går på college. George ser gerne, at Tom overtager gården og går ind i biavlerfaget, som deres forfædre har været i over 100 år, men Tom vil umiddelbart hellere læse videre og være journalist. Året vi befinder os i her er 2007 og længere syd på i USA er bierne begyndt at forsvinde under mærkelige omstændigheder.

Foto: Anna Kjær Voss

Foto: Anna Kjær Voss

Min læseoplevelse

Det var interessant at læse Maja Lundes bud på, hvordan en verden uden bier vil se ud. Bogen er efter min mening let at læse og kapitlerne er korte, men på trods af det har det taget mig godt 10 måneder at læse den. Grunden til at det ikke var en page-turner for mig er nok i højere grad indholdet end formen.

Jeg havde håbet på, at bogen var gået lidt mere i dybden med bier, end den viste sig at gøre. Så hvis du har et basisniveau af viden om bier, så kommer du nok ikke til at blive særligt meget klogere på bier og deres liv, men hvis man til gengæld ingenting ved om bier, så kan man nok godt få noget viden om bier ud af at læse bogen. Jeg har selv tænkt mig at læse bogen Humlen ved det hele, som er en populærvidenskabelig bog om bier, for at få lidt mere viden om bier.

Jeg vil fremhæve bogens tre tidsperioder som noget af det bedste ved den. At man får tre personers perspektiv på deres relation og afhængighed af bierne. Tao kan siges, at have overtaget biernes roller med at bestøve frugttræer, hvilket er et meget hårdt og opslidende, men nødvendigt arbejde for at den kinesiske befolkning kan overleve. Tao drømmer om et job, hvor hun i højere grad kan arbejde med hjernen end med kroppen, men den slags arbejde er der ikke rigtigt efterspørgsel efter i et samfund, hvis højeste prioritet er at skaffe føde. Det er et lidt skræmmende fremtidsscenarie - omend opdigtet. Og hvor er alle robotterne? Burde de ikke være opfundet til alle mulige manuelle opgaver i år 2098. Og jeg mener også at have hørt, at der er nogle afgrøder, der ikke kræver bestøvning.

I forhold til biologen Wiliam, så ønsker han at forstå bierne og vil prøve at ‘tæmme’ dem ved at bygge de optimale kuber til dem, så han kan vise sit værd over for verden omkring ham og opnå succes. Og George er afhængig af biernes honning og at han kan leje deres arbejdskraft ud til fx hans ven, der er blåbæravler og som har brug for bierne til at bestøve alle hans mange blåbærplanter. Jeg synes også godt om det flow det giver, når man springer rundt i tre forskellige historier samtidig. 

Jeg synes, at bogen er langsom om at komme i gang og det er næsten først på de sidste 50-100 sider, at handlingen, efter min mening for alvor bliver spændende. Det er også først her de tre hovedpersoners historier begynder at blive forbundet, hvilket jeg godt kunne have ønsket lå tidligere i bogen. Selve fortællestilen ramte ikke helt plet for mig. Hvis man fx tager Taos historie, så synes jeg, at der kommer virkelig mange meget udpenslende beskrivelser af, hvordan Bejing er blevet til en spøgelsesby. Jeg synes relativt hurtigt at jeg forstår, at byen er øde og derfor vil jeg måske gerne have nogle lidt dybere samtaler mellem hende og dem hun møder i stedet for de mange beskrivelser af, hvor tomt og nedslidt der er.

Alle karaktererne i bogen er lidt flade i det, efter min mening, da de næsten kun handler efter hvert deres ene mål. Tao skal finde sin søn Wei Wen i Beijing, Wiliam skal vise verden at han dur til noget og George vil bare lykkes med sin biavling. Derudover kan jeg heller ikke lade være med at blive lidt irriteret på de to mandlige hovedpersoner, som er ret stive og konservative i deres tankesæt, måske sådan lidt stereotype manderoller.

Bogens titel er efter min mening ikke helt dækkende, da bogen i højere grad handler om biernes og menneskenes fælles historie, hvor bierne i nærmere spiller en ‘birolle’ ;-) og Tao, George og Wiliam er hovedpersonerne.

Hvem bør læse bogen?

Hvis du kan lide at læse skønlitterære bøger, der kommer med et bud på, hvordan vores samfund ser ud i fremtiden eller et bud på, hvordan bier har indflydelse på menneskers liv på jorden, så kunne bogen godt være noget for dig.

Mere bi-info

Hvis du vil læse mere om bier og biavl, så kan jeg anbefale bogen Bier og honning af Lene Stiil og Jens Astrup, der er ret pædagogisk og letlæselig med en masse fine billeder. Jeg var lige får jeg fik lyst til at blive biavler, da jeg havde læst den. Ellers er der også bogen Humlen ved det hele af Dave Goulson.

Har du læst bogen? Hvis ja, så kom endelig med dine anmeldelse i kommentarfeltet. Jeg vil også meget gerne høre om andre spændende bøger om bæredygtighed - både skønlitteratur og faglitteratur.