Sommer på Samsø

IMG_8209.JPG

Et af mine favoritsteder at være om sommeren er på Samsø i min kærestes families sommerhus. Det er et gammelt husmandssted med to længer - det er slidt, men charmerende. Langt det meste af dagen bliver tilbragt i den tilhørende have, som jeg synes er noget nær paradis. Der er altid noget at høste uanset, hvornår på sommeren man er der. I juni er det hyldeblomster, som man kan lave saft, sirup eller pandekager af og med og brændenælder, som jeg kommer i morgenbollerne. I slut juli kunne vi høste hvide ribs og brombær og mirabeller og senere på sæsonen er der æbler og blommer. Jeg får virkelig afløb for min havetrang, når jeg er der.

Man kan også bare ligge i en liggestol og tage en lur eller læse en god bog. Eller man kan tage rundt på øen og gå på opdagelse i alle de små initiativer, der spirer i de forskellige landsbyer eller man kan nyde den skønne danske natur og tage sig en dukkert på en nærliggende strand.

Nogle af de steder vi var forbi i år var blandt andet Fairwool i Brundby, Yduns Have i Alstrup og Vadstrup 1771, hvor mine forældre overnattede.

IMG_8228.JPG

Yduns Have

Yduns Have er et økologisk landbrug med en tilhørende lille gårdbutik, der kun ligger et par kilometer fra sommerhuset, så når man lige står og mangler nogle lækre friske grøntsager, så kan man lige hoppe op på cyklen.

IMG_8210.JPG
IMG_8211.JPG

Vadstrup 1771

Vadstrup 1771 er et lille hotel, hvor de overnattende får simpel og lækker morgenmad, og kan bestille aftensmad. Om eftermiddagen kl. 15-17 kan ikke-overnattende få sig en kom kaffe og kage, og man kan kigge forbi deres lille galleri og kælderbutik eller gå en tur i deres fine have.

IMG_8252.JPG
IMG_8253.JPG

Fairwool

Så navnet antyder, så forhandler Fairwool.dk garn og uld med tanke på etik og økologi. Jag var forbi med mine forældre og min søster og min mor fik købt noget flot mørkeblåt garn til at strikke Dagmar-tæppet ud af.

IMG_8279.JPG
IMG_8274.JPG